Henrik Ibsens skrifter

​Deres så overordentlig venlige og elskværdige brev vil jeg ikke et øjeblik lade ubesvaret.

At få ​et omfattende literær-historisk værk tilegnet mig her i det store kulturland er for mig en udmærkelse, som jeg aldrig før havde tænkt mig muligheden af, og jeg véd ikke nogen anden hædersbevisning, jeg vilde skatte højere.

Tillad mig derfor at frembære for Dem og herr doktor Schlenther min hjerteligste taksigelse for dette nye vidnesbyrd om Deres venskab og velvilje og for den mig tiltænkte æresbevisning, hvilken jeg naturligvis med den største glæde modtager. –

Selv om jeg ikke idag havde modtaget brev fra Dem, havde jeg foresat

Faksimile

mig i denne uge at skrive Dem til. Jeg har nemlig lige indtil nu været så forsømmelig ikke at takke Dem for den ​paket, De i afvigte sommer havde den godhed at sende mig. ​Deres fine karakteristik og fremstilling af Wilhelm Scherer har jeg læst med den højeste interesse. Det var for mig en sand berigelse at stifte bekendtskab med denne tiltalende personlighed, der træder så klart og levende frem gennem Deres skildring. ​Afhandlingen om Voluspå bragte også meget og mangt, som jeg hidtil ikke havde vidst besked om eller havt rede på. –

Af aviserne erfarer jeg med beklagelse at min tidligere oversætter, Wilhelm Lange, er bleven sindssyg. Meddelelsen herom kom mig for resten ikke overraskende. I forrige måned sendte han mig nemlig ​et par breve, der syntes at tyde hen på en abnorm sindstilstand. Jeg håber dog at hans sygdom kun er forbigående. For øvrigt ​agter jeg ikke herefter, så vidt det står til mig, at benytte ham som oversætter. Nogen bedre, pålideligere og mere forstående end

Faksimile

baronesse v: Borch kan jeg ikke ønske mig.

Jeg hører at dr: Brahm for tiden befinder sig i Italien og håber at ​træffe ham hersteds på tilbagerejsen. Til alle fælles venner og bekendte i Berlin beder jeg Dem, når lejlighed gives, at frembære min hilsen. Til Dem selv og doktor Schlenther en gentagen hjerteligst tak!